Caroline Wozniacki

Wozniacki Tennis Academy - Vi skaber fremtidens stjerner

Følg vejen til stjernerne ved at træne som Caroline Wozniacki.

Wozniacki Tennis Academy er en ny og helt unik mulighed for unge, ambitiøse tennisspillere, som ønsker at blive bedre og få inspiration ved at træne som verdensstjernen Caroline Wozniacki. Carolines far og træner Piotr Wozniacki fungerer som Sportschef og tilrettelægger sammen med Caroline træningen på akademiet. Foruden Piotr råder akademiet over en yderst velkvalificeret, erfaren og højt uddannet træner- og vejlederstab, som alle underviser efter Carolines planer. Da Piotr vil være meget i udlandet med Caroline, vil Davis Cup-kaptajn Kenneth Carlsen fungere som Cheftræner og Jacob Melskens, tidligere professionel tennisspiller og Carolines sparringspartner, som assisterende Cheftræner.

Udviklingen af talenter kræver hård og kvalificeret træning

Wozniacki Tennis Academy henvender sig til både drenge og piger og fortrinsvis turneringsspillere i aldersgruppen fra 8-16 år og vi vil gerne understrege, at vi på ingen måde ønsker eller har til hensigt at "stjæle" spillerne fra de danske tennisklubber, men tværtimod vil medgive de unge tennisspillere flere ambitioner, større engagement og fornyet tennisglæde, hvilket uden tvivl vil gavne ude i klubberne. Vi har desuden et tæt samarbejde med flere af spillernes klubtrænere.

"Jeg vil gerne give noget tilbage til alle de tennis-talenter i Danmark, som jeg ved, der er en masse af. Jeg har mange unge fans, der støtter mig og spørger mig til råds, og det er netop dem jeg gerne vil hjælpe" siger Caroline.

"Tanken er, at vi gerne vil spare børn og forældre for en masse problemer ved at vise dem, at de skal arbejde hårdt for at få deres drøm opfyldt. Hvordan de skal spise, og hvordan de skal kombinere træningen med skolearbejdet. Vi føler, vi har en masse at give videre" forklarer Piotr Wozniacki.

Vil du forfølge stjernedrømmen eller blot blive en bedre tennisspiller, har du nu en helt særlig mulighed, nemlig at følge præcis den vej, der har bragt Caroline til den absolutte verdenstop i tennis.

For at sikre størst mulig kvalitet og nærvær for den enkelte spiller er der kun plads til et mindre antal spillere med års medlemskab på Wozniacki Tennis Academy. Herudover kan du tilkøbe pladser på vores CAMPs og du får altså som spiller en unik mulighed for at følge en verdensstjernes træningsplaner i hel weekend. Derudover fylder det sociale aspekt også meget på Wozniacki Tennis Academy CAMPS, så du vil helt sikkert få en masse nye tennisvenner.

For yderligere information kontakt venligst:

Academy Manager Steffen To-Dinh
Telefon: (+45) 28106224
E-mail: steffen.todinh@NordicSportsGroup.com

 

Se eller gense tv-indslagene fra den første CAMP på Wozniacki Tennis Academy:

http://www.youtube.com/watch?v=5bk-LI0Xwks&feature=channel

http:// www.youtube.com/user/NordicSportsGroup#p/a/u/0/ygJEJTS8RsE